Bandholm Sejlklub deltog i år med 7 juniorsejlere ved det store stævne i Skælskør. Igen i år var vejret fantastisk godt under stævnet, med let vind lørdag og lidt mere frisk vind i løbet af søndagen. På Opti-C banen deltog Andreas og Valdemar for første gang i et stort stævne og sejlede sig flot til en hhv. 62. og 52. plads. Også August sejlede Opti-C og blev nr. 19. På B banen sejlede Katja sig til en 9. plads og blev samtidig kredsmester for Sydstævnekredsen Optimist B.
Ude på Kobæk Strand sejlede Christine, Signe og Jakob deres deres første stævne i Agersø Sund. En udfordring for både sejlere og forældre at søsætte direkte fra stranden. Også nye udfordringer, som stærk strøm blev særligt om søndagen en vanskelig faktor i sejladserne. På Opti-A banen blev Christine nr. 65 og Signe nr. 49. Og Jakob endte på en 8. plads i sin Laser 4.7.